mandag, november 28, 2011

Hyppig sex kan forhindre svangerskabs-forgiftning

Overlæge Thomas Hviid og ph.d.-studerende Snezana Djurisic skriver i Videnskab.dk: Hyppig sex kan forhindre svangerskabs-forgiftning

Dyrk mere sex og reducer risikoen for at udvikle alvorlig svangerskabsforgiftning. Mandens sæd indeholder nemlig et specielt protein, som øger chancen for en vellykket graviditet. Hele 3-5 procent af alle gravide rammes af svangerskabsforgiftning. Det er den væsentligste årsag til komplikationer under og umiddelbart efter graviditeten for både mor og foster. Symptomerne er forhøjet blodtryk og protein i urinen i anden halvdel af graviditeten. I de alvorligste tilfælde får den gravide kvinde voldsomme krampetilfælde, der i sjældne tilfælde kan have dødelig udgang. Ny dansk forskning viser, at et specielt protein, der blandt andet forekommer i mandens sæd, kan have betydning for risikoen for at få den alvorlige sygdom. Proteinet, der kaldes HLA-G, kan regulere kroppens immunforsvar.
Læs resten af artiklen i Videnskab.dk: Hyppig sex kan forhindre svangerskabs-forgiftning

Ingen kommentarer: