mandag, november 28, 2011

Hyppig sex kan forhindre svangerskabs-forgiftning

Overlæge Thomas Hviid og ph.d.-studerende Snezana Djurisic skriver i Videnskab.dk: Hyppig sex kan forhindre svangerskabs-forgiftning

Dyrk mere sex og reducer risikoen for at udvikle alvorlig svangerskabsforgiftning. Mandens sæd indeholder nemlig et specielt protein, som øger chancen for en vellykket graviditet. Hele 3-5 procent af alle gravide rammes af svangerskabsforgiftning. Det er den væsentligste årsag til komplikationer under og umiddelbart efter graviditeten for både mor og foster. Symptomerne er forhøjet blodtryk og protein i urinen i anden halvdel af graviditeten. I de alvorligste tilfælde får den gravide kvinde voldsomme krampetilfælde, der i sjældne tilfælde kan have dødelig udgang. Ny dansk forskning viser, at et specielt protein, der blandt andet forekommer i mandens sæd, kan have betydning for risikoen for at få den alvorlige sygdom. Proteinet, der kaldes HLA-G, kan regulere kroppens immunforsvar.
Læs resten af artiklen i Videnskab.dk: Hyppig sex kan forhindre svangerskabs-forgiftning

lørdag, november 12, 2011

400 millioner beskidte tanker


400 millioner beskidte tanker
Kæmpemæssig undersøgelse af pornoforbrug på nettet

Ulla Holm, specialestuderende, Sociologisk Institut, KU, anmelder på KommunikationsForum en stor undersøgelse om mænds og kvinders brug af pornografi på internettet.

"Verdens største undersøgelse af porno-søgninger på nettet tegner et globalt billede af begæret. Pornoens univers er mere mærkværdigt, end man umiddelbart skulle tro. To neurologer fra Boston University har en tankevækkende biologisk tese om mænds sædkonkurrence, men magter ikke at forklare interessen for sex med bedstemødre.

Mænd er ikke blot vilde med at se andre mænds kønsdele i porno, de er mindst lige så vilde med at vise deres egne frem – som f.eks. på porno-siden Fantasti.cc, hvor 23 pct. af de mandlige profiler bruger et billede af deres underliv som avatar. Kvinder derimod er bedøvende ligeglade med sådanne billeder." ...

Læs anmeldelsen her: 400 millioner beskidte tanker

A Billion Wicked Thoughts by Ogi Ogas and Sai Gaddam

A Billion Wicked Thoughts (Psychology Today)